Cosmos bipinnatus, Stolte Kavaler, ”Picotee”,

Cosmos Picotee i blomst

Smuk let sommerblomst, med potentiale til buketter. Man kan skolde stilkenderne i kogende vand 20 sek. Så holder den gerne en uges tid eller mere.

Den giver en lethed i både bed og buket og er nem at dyrke her i Danmark. Jo mere du klipper ind af blomster, jo mere blomstrer den, ja faktisk kan den sagtens blive ved med at sætte nye knopper og blomster langt ind i november, – hvis ikke frosten kommer først.

Cosmos Picotee, er en forædling af den oprindelige Cosmos som kommer fra Sydamerika og Mexico, De spanske præster dyrkede dem i deres haver i Mexico. Blomsterne blev navngivet Kosmos, der betyder harmoni på græsk, på baggrund af de fint ordnede blomsterhoveder, med kronbladene placeret symmetrisk overfor hinanden to og to.

Farve:Pebermyntebolsjestribet eller hvid med rosa/ vinrød stribe langs kanten af kronbladet.

Højde: Kan blive op til 120

Blomsterdeko i november med Picotee

cm hen på året.

Voksested: Gerne solrigt med vokser også på halvskygget sted.

Sås: Indendørs fra marts – april og udendørs i april- maj. Regn med 3-4 uger inden du har mulighed for at plante småplanterne op i små potter, hvor de gror videre et par uger inden de plantes ud. Når de små planter har 3 bladpar, kan de knibes tilbage og danne flere stilke at blomstre på i løbet af sommeren.

Når faren for nattefrost er ovre, kan de plantes ud på voksestedet, gerne i grupper, så de støtter hinanden i væksten. De er nøjsomme og klarer sig fint uden gødning og med kun lidt vand.