Friske frø indsamlet i Cottagehaven sidste år,- til salg nu!
I Cottagehaven har alle blomsterne hver sin alf, med sine særlige kendetegn,- se om du kan finde alferne her på Cottagehavens fine frøposer. I år er de illustreret af Maja AAby Pedersen, som også underviser i Tegning og Akvarelmaling her i foråret i Cottagehaven. Frøene indsamles i Cottagehaven i løbet af sommeren, tørres og sorteres manuelt, så de får god spire-og grokraft her i foråret. Alle frøene koster 25kr pr pk, og dertil kommer evt. fragt på ca. 30kr pr. sending. Du kan bestille via mail: amdk@cottagehaven eller med PB på vores Facebookside. I den kommende tid vil du kunne finde såvejledning og mere om hver enkelt sort her på bloggen. Her er en oversigt over de forskellige nye frø:
Allerede i foråret, hvor jeg gik og såede, havde jeg en plan om at så blomsterfrø af de sorter, der også egner sig til at tage ind og tørre hen over sommeren, for senere at kunne bruge dem i dekorationer, der skal holde her i de mørke vintermåneder. Herover kan du ser du nogen af dem, bl.a Helichrysum, Statice og Jomfruen i det grønne er jo blandt de mest kendte,- men rigtig mange andre planter er også fine at tage ind og tørre. I år har jeg sået dem alle indenfor i drivhuset , plantet dem ud i maj/juni, hvor faren for nattefrost var ovre og der stadig var fugt i jorden, så de kunne komme i gang med at gro derude i blomstermarken.
I år har jeg også haft en del Græsser, Asters, Zinnia, Rævehaler og af stauder både Lavendler og Røllike, Hjertegræs og selvfølgelig Roser, som er blevet tørret. Om foråret kan du forsøge dig med at tørre hvide løgblomster som Narcisser og ranunkler og de afblomstrede indtørrede hoveder af orkideer er også fine at bruge i tørrede kranse. Alle disse har bevaret farven ret fint, lidt mere afdæmpet end i frisk tilstand, men bestemt så de ikke skal indfarves på anden vis.
Ude i naturen kan du også finde mange fine materialer til at tørre. Både græsser, vild gulerod og kartebolle er fine som frøstande i en vase om vinteren. Det gælder blot om at have blomster/planter med forskellig struktur, så der både er nogle samlende hovedblomster (f.eks Kartebolle), nogle spir-formede (f.eks Ridderspore) og lette fine skærme eller græsser.
I år skal vi i Cottagehavens Juleværksted bl.a bruge forskellige tørrede materialer sammen med det grønne, som er dyrket lokalt her i området. Og jeg glæder mig over at sommerens blomsterflor, nu bliver gemt lidt længere og kan nydes rundt omkring i stuerne i hele Julemåneden.
Her ser du nogle af de forskellige blomster vi har tørret.
Jeg synes, det er værd at tænke på, at mange af de tørrede blomster, du kan købe i bundter i butikkerne nu, har været dyrket i udlandet og har kostet en del i Co2-regnskabet at få transporteret rundt for til sidst at lande her i landets butikker. Jeg har kigget lidt nærmere på disse. Alle de græsser og blomster, der er i bundterne kan sagtens dyrkes her i Danmark. Derudover er en del af dem indfarvet på forskellige vis med ikke nødvendigvis særlig sunde farvestoffer,- som du kan gå og “nyde” hele vinteren inde i stuen. Og sidst men ikke mindst, så oplever du slet ikke glæden ved selv at så, plante ud og passe og klippe ind og hænge til tørre på en varm sommerdag. Så det er nu, du skal gå på jagt i frøbutikkerne og vælge de blomster du vil prøve af, og gerne have til at pryde stuen næste år.
Nyserøllike. Achillea ptarmatica. “The Pearl”. er en flerårig staude.
Er en flerårig staude som passer sig selv, når den først er blevet plantet ud og sender masser af smukke hvide blomster i skærme ca 60-80 cm op. Den er holdbar i buketter, og kan også bruges som tørret blomst og bevarer farven fint. Nyserølliken var en yndet blomst i havearkitekten Gertrude Jekylls smukke haveanlæg og blev bedst brugt som ”bølger” igennem et bed i haven gerne i fuld sol. Den er også meget fin op langs en stedsegrøn hæk, men vil som sagt gerne have fuld sol. Såning: Sås i frøbakker med såjord, og sættes med et fint lag plast ved 18-22 grader. Spirer efter ca 7-14 dage. Prikles op i individuelle potter og akklimatiseres over nogle uger til udendørstemperaturen inden udplantning. Kan plantes i al slags jord. Klip blomster ind alt det du lyster, planterne vil give endnu en blomstring i september. Navnet Achillea fra Achilleus, Homer´s helt I Illiaden, som var veltrænet i at hele de blødende sår, som soldaterne fik i krig. Ptarmatica er af det græske ord ”ptairo”, og det betyder fremmer nys. Den blev brugt som nyseurt ved tilstoppet næse og luftveje.
Rød Kolbehirse er et sjældent udbudt frø af en bordeauxrød variant, ”Red Jewel”. Dyrkes fint både i staudebedet, i krukker og i skærehaven. Gror bedst i næringsrig jord i fuld sol. Kolbehirse starter med at være grøn, og vil efterhånden modnes og udvikle den røde farve. De luftige frøstande står dramatiske med de mørkerøde blade, og skaber en fin kontrast til næsten alle andre planter i haven eller i vasen. Seteria er vældigt næringsholdigt foder til havens vildfugle, og hvis de når at modnes i høst, vil de tiltrække vildtlivet i din have. Såning: Sås indendørs i marts og vil være i blomst ca. 2 mdr. efter. Sås på fugtig jord, med et let lag sand eller vermiculite og stilles ved 15-20 graders varme. Spirer efter 2-4 uger. Når faren for nattefrost er ovre plantes disse ud på veldrænet jord med 40 cm afstand. Kan også sås på friland når fare for nattefrost er ovre, men dette giver først en sen høst, og måske kan du ikke selv tage modnede frø af disse planter, da de ikke når at udvikle sig. Sås udenfor i 2-3 cm dybe riller og tynd ud i planterne, så der 10 cm imellem. Højde: Ca. 50-100cm høje I vasen: Tag græsstråene ind inden akset bøjer sig alt for meget så er de mest anvendelige i buketter, både friske og tørrede. Kan tørres med hovedet ned af i et par uger et tørt varmt sted. Seteria frø er den først dyrkede kornsort mennesket har haft i hænderne og brugt til føde. Allerede for 10.000år siden lærte mennesker i Østasien skiftet imellem at være jæger-samlere til at en mere fastboende livsstil som agerbrugere. Denne her græsart i den oprindelige form (Seteria Viridis) fra det nordlige Kina er en vigtig afgrøde i vore dage. Men den længst kendte historie som afgrøde har netop Foxtail – Kolbehirse. De første beviser på dette er fundet i Peilgang- provinsen i Kina. Her brugte man måske hirsen som en kantplante for at beskytte de lidt mere følsomme risplanter. I Europa er der fund fra jernalderen, hvor man i Tille Hoyuk i Tyrkiet har brugt kolbehirsen som afgrøde. Der findes i dag ca. 1000 forskellige sorter af hirsen. Frøene bruges af både mennesker til brød og fremstilling af alkohol, men også fugle og mus og hamstre er vilde med kolberne. Hirsen høstes også ind og tørres som godt næringsholdigt hø.
Rævehale. Amaranthus Caudatus. “Hot Bisquits”. Historien: Rævehaleamaranten findes i både oprette og hængende sorter og både i vinrøde og grønne og brunorange nuancer. De lange haler bevarer farven over lang tid og er også yndet til buketter pga. dens gode holdbarhed. Planten er navngivet: ”planten, der ikke blegner” på græsk, og det passer meget godt på denne, som har en virkelig lang holdbarhed, og kan tages ind til tørring med halerne hængende nedad i 8-10 dage under gode varme tørre forhold. Farve: Orangebrune oprette rævehaler. Højde: Kan blive op til 120cm hen på året. I vasen: Tages ind og står og trækker vand et par timer inden brug i friske arrangementer. Voksested: Gerne solrigt, men vokser også på halvskygget sted. Ikke alt for fugtigt. Sås: gerne på blivestedet, og så tyndt ud som muligt, når faren for nattefrost er overstået. Alternativt kan den sås og forkultiveres indendørs og plantes ud senere for tidlig blomstring. Alle Amarant frø kan også bruges i madlavningen og er en god næringskilde. Både blade og stilke er egnede til spisebrug. Pluk unge blade og brug dem som erstatning for spinat i stirfry-retter eller som fyld i suppe og stuvning. Brug dem som pynt på smørrebrød eller som et farverigt indslag i salatskålen. De unge stilke kan skrælles og dampes let a la asparges ligesom den gamle køkkenurt stolthenriks gåsefod. Blade af amarant er fulde af A- og C-vitamin, samt kalk, jern og protein. De indeholder også oxalsyre.
Brudeslør. Gypsophila elegans. Er en et- årig yndig sommerblomst, som er en fin ledsager i sommerens buketter. Her sår vi den i blomstermarken flere gange i løbet af sæsonen. Brudeslør blomstrer efter ca. 6 uger, og det kan være en god ide at så af flere omgange. F. eks hver 3. uge, for til stadighed at have blomster at tage ind af.
Voksested: Gerne sol og lidt kalkrig jord. Let vanding kan være godt i perioder, men helst på lidt mager jord, gødning vil kvæle dem. Hvis du ikke klipper stilkene helt ned ved plukning, kan planten skyde igen 3-4 gange i løbet af sommeren fra de tilbageblevne bladhjørner. Brudeslør vokser vildt i Østeuropa, Asien og Nordafrika. Men dyrkes til brug i blomsterhandelen hele året rundt både i Holland og Israel.
Brudeslør kan bruges både i små og store haver, den er god at så imellem løgplanter og tidlige stauder da den vil være med til at dække gamle blade, fra andre planter og give lethed i blomsterbedet. Den kan også sagtens anvendes i krukker. I vasen: Tag en spand koldt vand med ud når du skal klippe brudeslør ind. Helst om aftenen, når blomsterne er udsprungne og lad dem står køligt og mørkt og trække vand natten over, så er de klar til at binde smukke buketter af dagen efter og holder en lille uges tid i vasen. Navnet Gypsophila elegans refererer til den kalkrige jord Brudeslør holder af, nemlig gips eller Calciumsulfat (Gypsom) og elegans betyder såmænd bare ”den elegante”. Hvilket man kun kan være enig i.
