Scabiosa Atropurpurea, “Oxford Blue”. Nålepudeblomsten.

En af de blå skønheder man bare ikke kan undvære hverken i blomsterbedet eller i buketten.

Planten vokser vildt i Middelhavsområdet og det vestlige Asien samt i Nord Afrika. På vore breddegrader er den en etårig sommerblomst da den ikke kan overleve nattefrosten.

De små nålepude-blomster virker tiltrækkende på bier og sommerfugle og er meget anvendelige både i blomsterbedet, men også i en blomstereng eller skærehave. Til afskæring kan du bruge ligeså meget du kan af dem og de skyder til stadighed også hen i efteråret nye skud, der blomstrer indtil frosten kommer. Navnet kommer af scabies eller kløe, da man i gamle dage mente at de medførte kløe,- vores dages Scabiosa har dog slet ikke den effekt og er behagelige og nemme at arbejde med. Atropurpurea refererer også til oprindelige arter med er meget flot mørk bordeaux næsten sort farve i blomsterne.

Farve: Små lyst lavendelblå pudeformede blomster 5-7cm i diameter

Højde: Bliver hurtigt op til 60cm høje hen på året.

Voksested: Gerne solrigt.

I vasen:

Scabiosa i Blomstermarken 2018.

Faste gode lige stilke der er god til afskæring og holdbar 7-10 dage i vasen. Sættes direkte i varmt vand efter afskæring.

Sås: Gerne på blivestedet, men kan også forkultiveres indendørs i marts/april måned ca. en måned inden de kan plantes ud når faren for nattefrost er ovre. De blomstrer ca. 80 dg efter såning og kan klippes lidt ned efter første blomstring for at få endnu en flot blomstring i sensommeren.