Skab dit eget Cottagehavebed, gratis download.

Skab dit eget Cottagehavebed, gratis download.

Herover finder du en håndtegnet skitse af et blomsterbed i Cottagehaven, og nedenunder kan du finde planteliste og grundtegning af Cottagehavebedet. Det står dig frit for at bruge denne opskrift på et bed i din have. Planterne, der er foreslået, er typiske for Cottagehavestilen, og supplerer hinanden over mange måneder i løbet af foråret og sommer/ sensommer. De er forholdsvis nemme at have med at gøre i almindelig god havejord.

Klargøring af jorden.

Hvis du laver dette bed i din have, skal du regne med at bruge 3 kvadratmeter god muldjord, som er renset op for ukrudt inden du planter i det. Hvis det er i græsplænen, du ønsker at lave blomsterbedet, skal græstørvene graves op, og derefter kan der lægges et lag god økojord fra Cottagehaven eller andet muldjord i 5-10 cm tykkelse. Du kan sagtens vælge at gentage beplantningen, hvis dit blomsterbed er 6 kvadratmeter stort.

Plantetid nu.

Det er rigtig fint, at plante stauder nu i april/maj og igen i september/ oktober. Hvis der kommer en uges tid med tørvejr og  lidt blæsevejr, er det vigtigt at tænke på at vande planterne minimum hver anden dag.Flere af disse stauder vil blomstre igen senere på året, hvis du klipper de visne blomsterhoveder af.

Brug Plantelisten herunder.

Sorterne af planterne, jeg har foreslået på listen, er vejledende,- du kan jo i virkeligheden vælge præcis den farve, der passer dig allerbedst,- men de foreslåede planter supplerer hinanden godt og skaber en ægte Cottagehavestemning. Du finder plantelisten herunder:

Plantefortegnelse og tegning

Lige nu har vi i Cottagehavens lille Plantesalg, de fleste af de foreslåede planter til bedet,- hvis du ønsker, at vi skal lave denne bedpakke til dig, kan du blot gå ind i Hjemmesidens kontaktfelt og skrive, at du gerne vil bestille planter til Cottagehavebedet eller ringe til Cottagehavens mobiltlf: 229997865. God fornøjelse med havearbejdet.