Årstidens blomster

De 4 årstider byder på variation i farver, udbud og aktiviteter – kig med her

Årstiderne i Cottagehaven

Midt i den fynske have ligger vores hyggelige gamle gård, Rosengård. Her dyrker vi de smukkeste tulipaner og sommerblomster, stauder, roser og grønt til at bruge i buketter og blomsterarrangementer både for den professionelle blomsterbinder og for dig, som er interesseret i at lære mere om, hvordan man binder blomster, eller bare har lyst til at komme med ud i blomstermarken og se og dufte, hvordan naturen folder sig ud. Det er nemlig vores mission at udbrede glæden ved at arbejde med blomster og inspirere dig til at vælge bæredygtighed.

Om Foråret er det Tulipaner, Ranunkler, blomstrende træer og buske og velduftende Natvioler, der præger Cottagehaven. Senere indtager de forskellige stauder og sommerblomster, som Frøken hat, Løvemund, Brudeslør og Lathyrus deres plads, og Roser, Solsikker og Dahlia laver en farvestrålende finale i sensommeren.

Forår og bryllup hænger sammen for os her i Danmark.
På din store dag kan blomster fra Cottagehaven gøre stemningen fuldendt. Vi kan levere hele pakken til dit bryllup. Alt fra brudebuket til knaphulsblomster, Dekorationer og buketter på bord og buffet, blomster i kirken eller en naturlig varieret æresport. Du kan også som Liva herunder vælge selv at komme ud i Blomstermarken, få et par gode råd omkring materialevalg, og selv vælge materialer ud til at lave dine egne helt unikke borddekorationer og buketter.

“Jeg synes det var en stor oplevelse at gå rundt i duften af blomsterne på marken og selv plukke lige det jeg gerne ville bruge til vores bryllupsfest, det blev til både georginer, ærteblomster, roser, og løvemund, der passede til de mange små glasvaser vi havde på midten af bordet, og vi havde en skøn dag…” (Liva 27 år)
Kontakt os og aftal tid til et idémøde, hvor vi kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning til jeres bryllupsfest.


Cottagehaven
v/AnneMarie Dupont

Såderupvej 3, 5540 Ullerslev
CVR: 39449803
Mobil:+45 22997865
Mail: amdk@cottagehaven.dk

Telefontid:
Tirsdag- fredag kl. 9.00-17.00
Lørdag kl. 9.00-13.00
Bestil helst inden kl 14,
til levering i morgen.

Vi glæder os til at høre fra dig