Hvene. Agrostis nebulosa. “The Cloud”.

Historie: Denne græs vokser vildt i Spanien og Portugal, men ellers er der ikke meget historisk at finde om den, på trods af at græsser i det hele taget har fået en ny renæssance og laver et fint spil i blomsterbedet såvel som buketten. Ligesom brudeslør giver den dit arrangement et lettere mere “mystisk” udtryk
Farve: Lysegrønne som friske, over lysbeige som tørret græs.
Højde:40-50cm
Voksested: Gerne på solrigt til letskygget plads Denne lette fibergræs, der føles, når den er udsprunget, som en let sky. Kan vokse både på ler og sandjord, men ikke for fugtigt.
Sås: Kan forkultiveres indenfor i marts og april måned i let såjord, vandes let, overdækkes med plastfolie, der fjernes når frøet er spiret. Holdes herefter let fugtig og udplantes på voksestedet i maj måned. Kan også sås direkte på voksestedet , men lader vente på sig og er først klar til plukning hen i august måned. Efter såning holdes det såede område let fugtigt og vandes hv. 2-3. dag.
I vasen: Smuk ornamentel græs, der samler en buket og giver et let eventyragtigt udtryk. Holder fint 14 dage i vasen, når vandet skiftes jævnligt. Kan bruges til tørring og anvendes både i kranse og arrangementer omkring jul.