Nigella damascena, ”Jomfruen i det grønne”

Jomfruen i det grønne

Jomfruen i det grønne er en smuk let indigofarvet blomst, som er nem at dyrke. Meget fin speciel blomsterform hvis du kigger nærmere efter, også som tørret er den stjerneformede frøstand dekorativ.

Det er en populær blomst til buketter, frøstandene kan tørres til brug i dekorationer om vinteren og de små sorte frø bruges bl.a som drys på de indiske Naan-brød og grønsagsretter. De smager lidt af karse, let bittert og en smule sødt.De anvendes også som krydderi i chutneys.

Blomsten kommer oprindeligt fra det nordlige Afrika og som navnet på latin betyder: den sorte fra Damaskus. Men vokser også i vild form i bjergområder i Sydeuropa.

Farve:hvide – blå nuancer , denne sort er blå.

Højde: 45cm

Voksested:vokser gerne i fuld sol.

Sås: Sås tyndt ud i 0,5cm rille, I april – maj måned, når faren for nattefrost er overstået. Kan også sås om efteråret på et beskyttet sted.

I vasen: Holder fint i 7 dg i vasen som blomst og bliver så til en fin stjerneformet frøstand som holder 14 dg mere.