Anethum graveolens. “Florists dill.”
Dild i marken
Historien: Dild findes i flere varianter, men denne er specielt god til blomsterbinderi pga. holdbarheden. Dild er i familie med Fennikel og Anis og har nogenlunde samme beroligende effekt på fordøjelses-systemet. Dild er rig på både A, B og C- vitaminer og indeholder mineraler som Kalium og Calcium og Magnesium. Derudover beskytter dild i følge folketroen imod hekseri, hvis du tygger det, og det er jo meget rart at vide. Dilden kommer oprindeligt fra det sydlige Asien, men har siden oldtiden også været dyrket i landene omkring Middelhavet.
Dild er en smuk ledsager i blomsterbedet, i krukken eller i skærehaven. Den har altid været brugt i husapoteket, til at lindre maveproblemer både for små børn og voksne, og har en beroligende effekt. Desuden er den et frisk pift i mange grøntsags – og fiskeretter. Man kan bruge både blade og blomster i madlavningen, og skærmene er specielt efterspurgt til syltning. Man kan godt fryse dild til senere brug,- men i madlavning skal den først i til allersidst, da den mister de æteriske olier, og dermed smagen ved opvarmning.
Farve: Lette luftige blade og grønne skønne skærme.
Højde: Ca. 50-60cm
Voksested: Solrigt,men kan også vokse i halvskygge.
Sås: Sås på blivestedet når al fare for nattefrost er overstået,- så gerne dild af flere omgange hen over sommeren. Så har du altid friskt krydderi på tilværelsen.
I vasen: Dild er fint holdbar i vasen, når den tages ind om morgenen og sættes i vand straks, skal gerne have et par timer til at trække vand før den bruges i buketter.